Titleist har lanceret en ny TruFeel golfbold, der er den blødeste bold, selskabet har lavet. En ny kerne og ny aerodynamisk teknologi giver bolden mere længde end dens forgænger i det lange spil og bedre egenskaber i det korte spil. Det er en bold, der henvender sig til gennemsnitgolferen, der gerne vil have de bedste teknologiske egenskaber, men som ikke vil ofre den pris en premium tour bold koster og måske ikke føler, at de har fuldt udbytte af tourboldens egenskaber. TruFeel fås i klassisk hvid og i optisk gul på vore breddegrader, mens amerikanerne og asiater tillige kan hygge sig med en markant rød udgave. Et dusin koster 219 kr.