Danmark fik sine første medaljer nogensinde i damerækken, og Danmark var en af kun fire nationer, der fik samtlige hold med i A-flights
Egentlig er det overraskende, at Danmark ikke tidligere har vundet EM-medaljer for damehold i betragtning af den fantastiske talentmængde, der har i de seneste år, men som alle er draget videre i det professionelle system.
En af årsagerne har været hård modstand og ærgerlige nederlag i kvartfinalerne, som det har været tilfældet de tre foregående år, og som det kunne være gået igen i år, hvor Thomas Poulsens tropper var oppe mod de seneste to års vindere fra England, der havde fire gengangere.
Slagspilsfasen var gået fint og homogent med tre danskers, Karen Fredgaard, Sofie Kibsgaard og Malene Krølbøll som delt 14. Marie Lund-Hansen to slag bagud og den flerdobbelte danske mester Puk Lyng Thomsen som sjette spiller.
England, Frankrig, Italien
I kvartfinalen vandt hvert land sin foursome, mens Krølbøll og Fredgaard besejrede to engelske topnavne, og da Marie Lund-Hansen vandt sin single med 1 hul, var sejren i hus.
I semifinalen gjaldt det Frankrig i en match, om hvilken Thomas Poulsen siger: – Vi var tættere på at stjæle den end at vinde den – men hvor kom vi tæt på til slut.
Malene Krølbøll havde vundet sin foursome sammen med Puk Lyng Thomsen, men kom langt bagud i sin single mod en spiller, der bare scorede birdie efter birdie. Danskeren spillede imidlertid uanfægtet videre, fik momentum og vandt til slut med 1 hul. Sofie Kibsgaard vandt sin single sikkert, men Puk Lyng Thomsen måtte til slut se sig besejret 1 hul, så de franske kvinder vandt 4-3.
Holdet samlede sig fint sammen til bronzekampen mod Italien, som blev vundet 4½-2½, mens Sverige besejrede Frankrig 5-2 i guldkampen.
Malene Krølbøll turner pro før næste år, men ellers er holdet intakt, og der er flere gode navne på vej, så der kan sagtens blive flere medaljer også.
Bronzen var en skuffelse
Thomas Kiel Larsson snuppede brødrene Højgaard fra drengeholdet, og sammen med John Axelsen, Morten Toft Hansen, Andreas Hillersborg og Gustav Frimodt var de i Berlin et godt bud på guldmedaljer i herrerækken.
Slagspillet gik planmæssigt med en tredjeplads til Danmark, for hvem Nicolai Højgaard blev nr. 8 i -8, mens bror Rasmus og John Axelsen begge sluttede som delt 13 i -4.
Kvartfinalen mod Skotland indledtes med sejr i begge foursomes, hvorefter Nicolai Højgaard og Morten Toft Hansen afgjorde med singlesejre. 4½-2½ til Danmark.
Gyser og udspilning
Semifinalen mod England blev en gyser. Axelsen – Toft Hansen havde chancen for at vinde deres foursome på 18, men måtte efter et treputt ud på 19, som blev tabt, og da Højgaardbrødrene tabte, var det nødvendigt at hjemtage fire singler til sejr.
Det kom frygtelig tæt på. Axelsen, Hillersborg og Toft Hansen sejrede, mens Rasmus Højgaard var på 19. hul, før han tabte. Ærgerligt.
Til gengæld blev der ikke givet blottelser i bonzekampen mod Tyskland, som blev udspillet 5-2.
Vi kan ikke tillade os at være utilfredse med bronze, men der var duft af mere, og det kan komme allerede næste år. Samtlige danske spillere bidrog smukt til medaljerne.
Finland vandt guld med finalesejr over England.
Alle danske hold i flight A
Ganske fremragende lykkedes det samtlige danske hold at nå flight A, og det gjorde kun tre andre nationer efter: Sverige, England og Tyskland. Spanien havde tre hold videre, Frankrig, Italien, Italien, Irland, Finland og overraskende Tjekkiet to.
Det var flot præsteret af de danske drenge og piger, som til gengæld var hårdt matchet i de direkte kampe.
Pigerne blev i Sverige nr. 6 i slagspillet med Anne Normann bedst som nr. 10 i +1. Chancerne var der i kvartfinalen mod værtsnationen, men svenskerne vandt 4½-2½, hvorefter det blev1½-3½ mod England, men sejr 3-2 i kampen om syvendepladsen mod Holland.
Drengene var som nævnt i Tjekkiet uden brødrene Højgaard havde hentet Frederik Kjettrup og August Thor Høst ind, og de blev faktisk topscorere med 3/4 i de tabte kampe mod Tyskland 3-4, Tjekkiet 1½-3½ og Irland 1½-3½.
I kvalifikationen blev danskerne smukt nr. 4 med Sebastian Friedrichsen som nr. 11 i -3 og Rasmus Bofill som 17 i -2.
Spanien vandt finalen over overraskelsen Schweiz.