Samtlige fire danske EM-hold var i ultratætte opgør, før de to havde vundet 4-3 og de to andre tabt med samme cifre i matcher, hvor et opgør blev tabt på 19. hul.
Vinderne var de danske herrer mod Sverige og de danske piger mod Italien, mens damerne tabte til Sverige og drengene på Furesø GK til Tjekkiet.
Søren Lind skal have en særlig blomst. Han var bedste dansker i kvalifikationsspillet, og i dag vandt han sin foursome sammen med Christoffer Bring og siden den afgørende single 3-2. Måske var det afgørende point det, som August Thor Høst sikrede sig på 19. hul mod Ludvig Åberg, men lige så vigtigt var det naturligvis, at Frederik Kjettrup holdt hovedet koldt på 18 og fik 1-0 med i hus.
I semifinalen gælder det Belgien, hvios vi lige har et fodboldnederlag at hævne.
Hos pigerne er Helsingør kommet så godt tilbage, som vi forudsagde, og mod Italien vandt Kaisa Stie Landström og Olivia Grønberg først deres foursome 1-0 og derefter begge deres singler, Grønbiorg med 1-0! Anna N´Behnsen sikrede sejren med en fornem 5-4-sejr i single. Danmark møder nu Frankrig, der formentlig er for stor en mundfuld, men vi håber.
Scottish Open
I Skotland kom Jeff Winther (billedet/ Getty) godt fra start med en runde i -4 som nr. delt 13. Toppen ser imponerende ud: 1. Jack Senior -7. 2. Lee Westwood og Justin Thomas -6. 4. Jon Rahm, Ian Poulter, Ryan Palmer, George Coetzee, Thomas Detry, Tommy Fleetwood, Matthew Fiyzpatrick, David Horsey og Alvaro Quiros -5.
De øvrige danske placeringer: 27. Søren Kjeldsen og Rasmus Højgaard (med Dobbeltbogey på 18) -3. 73. Thomas Bjørn -1. 113. J. B. Hansen +1. 138. Thorbjørn Olesen +3. 152. Lucas Bjerregaard +6.
Beskedent i London
I Aramco Team Series i London ligger Emily Pedersen efter første runde mr. 31 i par, Linette Holmslykke nr. 54 i +2 og Line Toft Hansen nr. 98 af 108 i +7. Der spilles 54 huller uden cut.
John Axelsen nr. 12
I Vaudreuil Golf Challenge er John Axelsen nr. 12 efter første runde i -2, Nicolai Kristensen nr. 23 i -1, Oliver Hundebøll nr. 59 i +1 og Niklas Nørgaard Møller nr. 71 i +2.
Morten Ørum nr. 2
Man kan ikke se på lederboardet i Live it Katgrinehold, at der er mere end ti danske deltagere, men en er dog i top-10, Morten Ørum Madsen som nr. 1 -7, et slag efter amatøren Algot Kleen.