Både amerikaneren Amy Olson (billedet) og koreanske Yu Jin Sung lavede hole-in-one på en begivenhedsrig første runde af Women’s US Open, årets sidste kvindelige major.

Mens Sung trods drømmeslaget frister en tilværelse udenfor Top100 ligger Olson med i et meget tæt topfelt, som lige nu tæller ikke færre end seks spillere på delt førsteplads i -3. Udover Amy Olson er det Solheim Cup-spilleren Megan Khang, der startede som lyn og torden og var 4 under efter fem huller, Hinako Shibuno fra Japan, philipineren Yuka Saso, den amerikanske veteran Brittany Lincicome og koreaneren A Lim Kim, som er nummer 94 på Rolex Rankings, og har vundet to gange i Korea, men ikke har en stautus på LPGA.

Danskerne langt bagude

Både Nicole Broch Larsen og Emily Kristine Pedersen kom godt i gang med tidlige birdies og lå tidligt på runden i Top3, men begge faldt tilbage og Nicole havde to dobbeltbogeys og fire bogeys på vej mod en 77’er (+6) på Cypress Creek banen, mens Emily på samme bane, lavede fem bogeys efter en flot birdie på 3. hul og er i +4.

Samme score er Nanna Koerstz Madsen noteret for. Hun kom skidt afsted på den anden af de to baner, der benyttes, Jackrabbit Course, med dobbeltbogey-bogey på andet og tredje hul, siden fik hun vendt runden med to birdies, men sluttede med tre bogeys på bag9 for en 75’er (+4).

Spillerne er ikke færdige endnu på Champions Club i Houston. Livescoring kan følges her.

Foto: Getty Images

 

Forrige artikelPGA of Denmark formand hædret
Næste artikelSlut med Made in Denmark….men ikke med turneringen
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.