Det så længe ud til at Nanna Koerstz Madsen skulle klare cuttet – endda klart i LPGA’s JM Eagle LA Championship, men en frygtelig afslutning med dobbeltbogey-bogey sendte hende ud af turneringen, sammen med Emily Kristine Pedersen, der aldrig rigtigt fandt spillet i denne uge.
Indiske Aditi Ashok (billedet), en af de kortest slående spillere i professionel golf, overhovedet, fører turneringen i -6. Imponerende!
På PGA Tour fører Tony Finau Mexico Open at Vidanta i -13. Han blev nummer to sidste år, delt med Brendon Wu, som sandelig ligger på delt andenplads igen. Sidste års vinder og turneringens gigantiske favorit, Jon Rahm, ligger lunt på 12. pladsen.
Nicolaj Højgaard er videre til weekenden på delt 32. plads, med det gik ikke helt efter planen fredag. Efter ni huller var han +4 for dagen, og lignede en spiller i frit fald, men på bag9 fightede han sig flot tilbage med fem birdies (og en bogey) og en runde i par. Han er 4 under samlet, 9 slag fra toppen, men mindre kan bestemt gøre det.
Foto: Getty Images