Kun 12 spillere kom rundt under par på Lübkers Sand og Sky-sløjfer i den stærke blæst, og kun 11 var bedre end -3.
Den tolvte var temmelig sensationelt Lyngbygaards Tobias Horup Andersen (billedet/ Ecco Tour), hvis putter havde Harry Potterske evner, så han i alt stod for ni birdies og tre bogeys og tog en sikker føring i -6.
Ikke overraskende konstaterede han, at det var hans livs bedste runde, og nu bliver det spændende, om han kan klare det forventningspres, han må føle torsdag, når UNICEF Championship fortsætter.
Svenskeren Björn Åkesson satte tidligt målet med en score i -3, og han har stadig andenpladsen natten over, men flere danske spillere gjorde det godt. Mathias Lorentzen, Københavns GK deler tredjepladsen med to svenskere i -2, og på delt 6-12. plads finder vi bl.a. amatøren Jamie Tofte Nielsen og Jonathan Gøth-Rasmussen, begge Søllerød samt Victor Sidal Svendsen, The Scandinavian og Oliver Suhr, Ringsted -1.
Vil man se Tobias Horup i anden runde, skal man tidligt op, da han starter i den allerførste bold fra 10. hul kl. 7.30.