Ingen danske spillere kom med i Investec South African Open. To forsøgte gennem kvalifikation, mens Alexander George Frances manglede et slag, og Jacob Skov Olesen tabte et omspil.
Til gengæld er Nicolai Højgaard, Thorbjørn Olesen (Billedet/ Getty) og Niklas Nørgaard med, når PGA skifter fra Californien til Florida og Cognizant Classic in the Palm Beaches. Her hedder tv-bolden Sepp Straka, Cameron Young og Billy Horschell.
På Korn Ferry Tour spiller Sebastian Cappelen 118 VISA Argentina Open, og på EPSON Tour deltager Nicole Lørup i Central Florida Championship.
Fra torsdag spilles Infinitum Championship på ECCO Tour, og endelig spiller amatørerne hhv. Copa S. M. del Rey og Copa S. M. del Reina, hvor man er i fuld gang med anden runde, hvorefter der er cut. Efter 13 huller ligger Benedicte Buchholz nr. 3 i par, mens Johanna Axelsen er færdig som nr. 9 i +3. Før første runde så det ikke så godt ud for Cecilie Eggersen og Julie Frederiksen, men under forhold, der må være meget dårlige, har de spillet sig hhv. 20 og 25 placeringer fremad til nr. 49 i +9 og +10 som nr. 52. Frederiksen er færdig, mens Eggersen mangler ni huller. Der er cut for 64.
Hos mændene er der to danskere i kamp, og Magnus Becker Frederiksen er nr. 28 i +2, mens det ser skidt ud for Mads Heller i +11.