Nyheden om den kun 51-årige Henrik Nielsens død virker overvældende og uforståelig. Nytårsaften var han helt på toppen, da han med gode venner var gik ind i det nye år i Smørum Golfklubs restaurant Eagle, hvorfra han endog lagde opdateringer på Facebook, men han døde i den følgende nat.
Henrik Nielsen, der pga. sit ejerskab af Kabeltrimmeren Aps blev kaldt for Trimmeren, var blandt hovedkræfterne i det arbejde, der har gjort Smørum til Danmarks dominerende klub på kvindesiden, bl.a. adskillige gange med ham som holdleder, og det var ham, der startede trenden med at følge nøglekampe dyst for dyst på internettet. Han havde et forrygende humør, og efter at nyheden om hans død har spredt sig, er det strømmet ind med kommentarer på hans Facebookside, hvor hans søster publicerede den sørgelige nyhed.
Trimmeren vil blive savnet på mange fronter.
Billedet er taget af Jesper Vinzents.