Matthias Schmid, eller bare Matti, som de kalder ham, er blevet kåret til Rookie of the Year på European Tour for 2021 og modtager den prestigefulde Sir Henry Cotton medalje.
Den 24-årige tysker vandt sølvmedaljen som bedste amatør i The Open i juli og blev umiddelbart derefter professionel. Syv turneringer skulle han blot bruge for at sikre sig sin status på den kommende sæsons DP World Tour som nummer 114 på Race to Dubai ranglisten.
Hans bedste resultat var en andenplads i Dutch Open efter svenske Kristoffer Broberg og det blev også til en top10-placering i den stærkt besatte Dunhill Links Championship i Skotland.
Schmid er den anden tysker, der vinder Rookie of the Year. Den første var Martin Kaymer i 2007. Siden årsskiftet er Schmid avanceret 1640 pladser på Verdensranglisten til nummer 254.
Foto: DP World Tour