Den danske rejsebranche får forhåbentlig snart rigtig travlt, når vi danskere er blevet vaccineret og frit kan rejse til alle de skønne feriedestinationer som vi savner og hvor deres befolkning ligeledes har fået et par stik i armen og venter os med glæde.
Tyskland har netop åbnet op for rejser til Spanien, bl. a. Mallorca og alle øens herligheder. Forhåbentlig bliver det snart danskernes tur.
GOLFBLADET har flere gange besøgt de skønne Marriott-hoteller Castillo Hotel Son Vida, Sheraton Mallorca og St. Regis Mardavall, som alle er beliggende i fantastiske omgivelser tæt på Palma by og den smukke Katedral Santa Maria. Castillo Hotel Son Vida er åbnet igen den 5. marts 2021 og Sheraton Mallorca og St. Regis Mardavall, åbner igen den 26. marts 2021. Dette er – i det mindste i øjeblikket – grund nok til at se frem til en lysere fremtid, hvad angår turismen på Mallorca.
Bortset fra genåbningerne har de 3 hoteller nogle andre interessante nyheder:
– Castillo Hotel Son Vida blev i begyndelsen af året omdannet til et resort kun for voksne 16+, hvilket betyder, at ophold her er skræddersyet kun til voksne. Familier kan nyde et ophold på Sheraton Mallorca og St. Regis Mardevall, der starter op i påskeugen med en splinterny børneklub.
– Tingene bevæger sig også fremad på de omkringliggende golfbaner, der hører til hotellerne: Golf Son Vida, Son Muntaner og Son Quint Pitch & Putt er allerede åbne og Golf Son Quint åbner igen den 27. marts 2021. Således vil alle 4 golfbaner snart være åbne. Alle banerne er for nylig blevet EMAS-certificeret og har således fulgt de højeste miljøstandarder. Hvad angår de kulinariske oplevelser på Son Quint-restauranten, så specialiserer køkkenchef José García sig nu på traditionelle risretter som den typiske Paella eller den lækre „Arroz Brut“.
Det bliver en fornøjelse, atter at pakke kufferten og golfbag’en og se frem til skønne oplevelser på Palma de Mallorca