Denne uge er blandt årets mest begivenhedsrige, så lad os håbe, at der ikke bliver problemer med vejret noget sted. At det skulle ske alle steder, er usandsynligt, da der spilles fra Kinas tredjestørste by Shenzheng over Spanien, Tjekkiet, Slovakiet, Skotland, Lyngbygaard, Greve og Canada. Der er med andre ord golf hele døgnet.

Alfred Dunhill Links Championship, som såvel Thorbjørn Olesen (billedet/ Getty) som Lucas Bjerregaard har vundet, spilles på de tre baner Old Course St. Andrews, Kingsbarns og Carnoustie med finale på Old Course. Et imponerende felt er til start, og vi bemærker, at LIV-spillerne Jon Rahm, Patrick Reed og Brooks Koepka er blandt dem. Billy Horschell, Rory McIlroy, Tommy Fleetwood, Robert MacIntyre, Matt og Alex Fitzpatrick, Matthieu Pavon og sidste uges vinder Angel Hidalgo er i feltet, som også har otte danske spillere. Rasmus Højgaard slår ud sammen med Jesper Svensson på Kingsbarns hul 10 kl. 10.44 dansk tid. En dansk dynamitbold på samme sted kl. 12.01 hedder Nicolai Højgaard og Niklas Nørgaard. Thorbjørn Olesen slår ud på Kingsbarns 10.55 sammen med Jorge Campillo.

Sebastian Friedrichsen, Jeff Winther og Søren Kjeldsen starter på Carnoustie, så kun Rasmus Neergaard-Petersen indleder på Old Course.

D+D Real Czech Championship på Challenge Tour har deltagelse af syv danskere: Søren Broholt Lind, Jonathan Gøth-Rasmussen, Jeppe Kristian, Victgor Sidal Svendsen, Lucas Bjerregaard, Christoffer Bring og Peter Launer Bæk, der alle har hårdt brug for en topplacering før de afsluttende turneringer.

Emily Pedersen er den eneste danske deltager i LETs Aramco Team Series i Szenzhen, mens der er syv danske spillere til start i LET Access Series Iberdrola Catalayud Ladies Open i Spanien: Amatøren Cecilie Eggersen, Natacha Høst Husted, Cecilie Finne-Ipsen, Puk Lyng Thomesen, Fie Olsen, Cecilie Leth-Nissen og Amalie Leth-Nissen.

EM for kvindelige nationsvindere spilles på GC Welten i Slovakiet, hvor Smørum er svækket af, at Alvilda Wiberg er til VM for juniorhold i Canada. Holdet stiller op med Celine Friborg Henningsen, Christina Jacobsen og Amalie Stevens Christiansen. 16 klubber deltager.

VM for kvindelige juniorhold spilles på Credit Valley G&C i Ontario, hvor Danmark stiller med Alvila Wiberg, Benedicte Brent-Buchholz og Victoria Kristiansen.

I dag indledes Trust Forsikring Championship på Lyngbygaard samt Stage 1 af Nordic Golf League Q-school i Greve.

Forrige artikelMizuno afslører revolutionerende JPX925 Hot Metal Iron Family
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.