Den nye match-konstruktion, Hero Cup, åbner kalenderåret på DP World Tour på fredag i Abu Dhabi. Det er en holdturnering hvor et hold fra Det kontinentale Europa møder et hold fra Storbritannien & Irland efter Ryder Cup-formatet, og matchen skal da også ses som en forsmag på noget større, nemlig sensommerens Ryder Cup i Italien.

Ryder Cup-kaptajn Luke Donald har udpeget de to hold, hvor hhv. Francesco Molinari og Tommy Fleetwood er spillende kaptajner, og blandt hans udvalgte var Rasmus Højgaard. En klar indikation af, at Højgaard anses som en varm kandidat til Ryder Cup-holdet.

Rasmus er dog blevet skadet, og erstattet af sin tvillingebror, Nicolai – de passer sikkert det samme officielle tøj… Forvent, at Nicolai bestemt også i forvejen var på Luke Donalds ‘radar’.

De to hold ses i grafikken nedenfor, hentet fra DP World Tour. V Sport Golf sender fra Hero Cup fredag og lørdag morgen fra kl. 04.30, søndag fra kl. 07.00.

Continental Europe Great Britain & Ireland
Francesco MOLINARI (C) Tommy FLEETWOOD (C)
Thomas DETRY Ewen FERGUSON
Nicolai HØJGAARD Tyrrell HATTON
Adrian MERONK Shane LOWRY
Guido MIGLIOZZI Robert MACINTYRE
Alex NOREN Richard MANSELL
Victor PEREZ Seamus POWER
Thomas PIETERS Callum SHINKWIN
Antoine ROZNER Jordan SMITH
Sepp STRAKA Matt WALLACE

 

Vennetur til Hawaii

Jordan Spieth, verdens nummer 14, har fået en ny bedste ven i koreanske Tom Kim (verdens nummer 15), som bl.a. fejrede jul i Texas med familien Spieth. Begge stiller til start i PGA Tours Sony Open in Hawaii, der vanen tro spilles på Waialae Country Club ved Honolulu på Hawaii. Adam Scott og den forsvarende mester, Hideki Matsuyama, er et par andre, fremtrædende navne på startlisten.

Discovery+/Eurosport sender natten til fredag-søndag fra kl. 01.00 og fra kl. 22 søndag.

Foto: GettyImages

Forrige artikelLøst og fast med Tirsdagsanekdoten
Næste artikelPalm Springs i Californien byder på golf og racerløb i verdensklasse
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.