Det er igen majortid, og i denne uge hos mændene, når US Open afvikles på Winged Foot GC i staten New York med tre måneders forsinkelse.
Der venter de 144 deltagere en benhård test, på en banen, der beskrives om ’ufatteligt svær’. I denne uge får det go’e, gamle begreb ’par’ for en gangs skyld betydning.
Med i feltet er som alle vist ved, 19-årige Rasmus Højgaard, der kastes for løverne allerede i 2. bold torsdag kl. 07.01 lokal tid sammen med Joel Dahmen og J.T. Posten og det bliver uendeligt spændende at følge ham i hans første major. Og følge ham kan man på V Sport Golf/Viaplay, der sender massivt fra turneringen.
Torsdag, fredag og lørdag fra kl. 18 til 01.00 og søndag fra kl. 19 til vinderen er kåret. Henrik Knudsen og Leif Nyholm kommenterer.
Det er på Viaplay, at man sender fra kvindernes Cambia Portland på LPGA Tour, hvor Nanna Koerstz Madsen er eneste dansker i feltet. Nicole Broch Larsen tager en uge fri. Torsdag (kun på Viaplay) fra kl. 20-23, fredag på V Sport Golf og Viaplay fra 00.30 til 03.30 og i weekenden igen kun på Viaplay fra 22-01.00.
Foto: Getty Images