Hver uge sin major. I denne uge gælder det kvindernes KMPG Women’s PGA Championship, der spilles på Sahalle CC i det nordvestlige USA. Med i det stjernespækkede felt er både Nanna Koerstz Madsen, som har vist fine takter på det seneste, og knapt så formstærke Emily Kristine Pedersen.

Nelly Korda er naturligvis storfavorit, men feltet er så stærkt, at man ikke for alvor skal udelukke nogen.

V Sport Golf/Viaplay Total sender fra kl. 22 torsdag og fredag, fra kl. 19 lørdag og kl. 18 søndag.

DP World Tour er i Holland til KLM Open, hvor otte danskere er i feltet. Rasmus Højgaard, Rasmus Neergaard-Petersen (på invitation), Jeff Winther, Søren Kjeldsen, Niklas Nørgaard, Sebastian Friedrichsen og så er der blevet plads til Søren Broholt Lind og Jonathan Gøth-Rasmussen.

V Sport Golf/Viaplay Total sender fra kl. 13 torsdag-lørdag og fra kl. 12.30 søndag.

V Sport Golf/Viaplay Total sender også fra Kolon Korea Open på Asian Tour kl. 6 hver morgen, torsdag til søndag.

På PGA Tour afløser den ene store turnering den anden. Fra sidste uges US Open til årets sidste Signature Event, Travelers Championship i Connecticut. Hverken Nicolai Højgaard eller Thorbjørn Olesen er kvalificeret, og Rory McIlroy slikker sine dybe sår efter nederlaget i US Open. Feltet føres an af Scottie Scheffler, Xander Schauffele og Ludvig Åberg.

Discovery+/MAX/Eurosport 2 sender fra kl. 21 torsdag-fredag, og fra kl. 19 i weekenden (Eurosport 2 dog lidt senere lørdag og søndag).

Discovery+/MAX viser også DICK’S Open fra PGA Tour Champions hvor Thomas Bjørn igen har fået en invitation.

Fredag kl. 18, lørdag-søndag kl. 21.

Foto: Getty Images

 

Forrige artikelTirsdagsanekdoten ser på mændenes OL-felt
Næste artikelStor jævnbyrdighed i Danish Golf Open – tre danskere til hulspil i The Amateur
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.