Forventningerne til årets hårdeste major på Winged Foot er kolossale, for mange er i spil til sejren – og nu har vi også dansk deltagelse
Hvem er god til at slå ikke blot langt, men også lige? Hvem har kræfter til at slå ud af en rough, der er så saftig, at det første problem er overhovedet at finde sin bold? Hvem har psyke til at overleve, at alle en eller flere gange i løbet af US Open står med en truende dobbelt eller triple bogey?
Problemknusere
Det er spørgsmål, man må stille sig, når man overvejer, hvem der kan vinde årets hårdeste prøve. På en bane, hvor hullerne er så udfordrende, at fx hul 13 par 3 ofte betegnes som ’det korteste par-5-hul i USA’!
Det nytter ikke at kunne angribe og lave birdies, hvis omkostningen er snemænd. Derimod skal man undgå dobbeltbogeys ved at forudse og undgå de værste farer.
Derfor bliver vinderen ikke den sprudlende optimist, men den pragmatiske problemknuser, og derfor er et af de bedste grundlag for at sætte sine penge, hvem der gjorde det godt i BMW Championship.
Favoritter
Jon Rahms sejr gør ham til en af de store favoritter. Han har lært at kanalisere sit eksplosive temperament og ikke at lade et mislykket slag påvirke det følgende. Han tager objektivt sin medicin, når han er i krise. Han har udviklet sig til en komplet spiller.
Det samme gælder Dustin Johnson, som Rahm besejrede i omspil. Han har stadig mystiske fejlslag, men til gengæld også mirakuløse redninger. Rory McIlroy virker, som om han menneskeligt har udviklet sig – og han er formentlig lige blevet far, når der skal spille. Han tager måske golf en anelse mere afslappet, men til gengæld er mere ambitiøs efter at spille smukt og perfekt.
Jason Day og Xander Schauffele er mine outsidere. De har spillet, men for tiden ikke tit nok; eller måske Patrick Reed, som har en utrolig evne til at få bolden i hul også, når han spiller skidt.
Hideki Matsuyama tippede jeg en overgang forgæves som majorvinder hver gang. Nu er han tilsyneladende tilbage i samme form, men stadig mangler det sidste. Det gælder også Rickie Fowler, som er bedre til at spille sig ud af kvaler end til at hole afgørende putts. En skavank, også Tony Finau lider af. Hver gang, man tror, at nu … sker der et uheld.
Tiger Woods? Jo tak. Hvem vil afskrive ham trods flere lidet flatterende indsatser, men det er kommet dertil, at det vil være en kæmpe overraskelse.
Bryson DeChambeau tror jeg til gengæld ikke et dug på. US Open er den begivenhed, hvor hans taktik med at slå så langt som muligt og så se, hvad man så skal gøre, dur allermindst – men det skal nok blive underholdende at se ham igen.
De unge løver
Der er mange, som nostalgikere gerne ser blusse op og vinde, fx Henrik Stenson, Adam Scott eller Phil Mickelson, men der er nok større chancer for, at en af de fremstormende unge løver markerer sig: Collin Morikawa, Matthew Wolff, Viktor Hovland eller måske allermest chileneren Joaquin Nieman, der oplevede at føre BMW Championship og blev nr. 3.
Personligt er jeg imponeret af Christiaan Bezuidenhout – hold et øje på ham.
… og så er der jo Rasmus Højgaard. Det, der gør os optimistisk på hans vegne, er ikke bare hans resultater, men at han er nr. 4 på ETs statistik over ’slag vundet fra tee’. Det er præcis, hvad der er brug for på Winged Foot. Ikke mindst på de fire par-3-huller.
Vi tror, han klarer cuttet og måske aspirerer til en top-20-placering. Det vil være en flot majordebut.
Victory Club
At der ikke kommer tilskuere er ikke kun et problem for Woods, for hvem bifaldsbrøl er ren benzin, men også for arrangørernes økonomi, der både mangler entreindtægter og salg af souvenirs. Derfor er der stiftet en Victory Club for fans af US Open, der får nyhedshistorier, anekdoter og masser af tilbud, som de kan købe på nettet.
Den er åben for alle, så er du US Open-fan, kan du blive medlem.
