For første gang spilles der er co-sanktioneret turnering på DP World Tour og PGA Tour i USA – uden at være en major eller WGC – og her kom alle fire danskere torsdag fornuftigt fra start.
Barbasol Championship har tiltrukket mange DPWT-spillere, der drømmer om at tage en hurtig vej til verdens største tur, og både Søren Kjeldsen, Lucas Bjerregaard og Marcus Helligkilde kom tidligt rundt i 70 slag (-2) på Keene Point banen i Kentucky.
Niklas Nørgaard Møller gjorde det endnu bedre på eftermiddagsholdet og ligger i -4. De er altså tilsammen 10 under par – præcis sammen score som canadiske Adam Svensson, der gik 62, med to eagles, syv birdies og en enkelt bogey på kortet.
Han fører med 2 slag til to af de europæiske ‘lykkeriddere’, Ricardo Gouveia fra Portugal og Robin Roussel fra Frankrig, mens tyske Matti Schmid er en af otte spillere på fjerdepladsen i -7.
Niklas’ er nummer 34 i -4, mens de tre andre ligger lige på den gale side af cutgrænsen efter første runde.
Foto: Getty Images