Sei Young Kim (billedet) har taget et stort forspring på LPGA turneringen Pelican Women’s Championship, hvor hun med fire birdies i streg fra 14. hul trak fra Ally McDonald og fører med fem slag.
Ally McDonald havde ellers lavet hole-in-one på 12. og var kommet tæt på koreaneren, men skal bruge mere magi af dens slags hvis hun skal vinde i aften. Kim er i -14, McDonald i -9.
Danskerne følges stadig pænt ad. Nanna Koerstz Madsen var bedst af de to indtil hun lavede en dobbeltbogey på 18. hul og faldt tilbage til delt 28. i +2, Nicole Broch Larsen har både en dobbeltbogey og en eagle på vel til en runde i 69 slag og hun er delt 23. i +1
Håber på gentagelse
For seks år siden vandt Robert Streb sin hidtil eneste PGA Tour-sejr på Sea Island i RSM Classic, og nu håber han på en gentagelse. For anden dag i træk fører han turneringen – endda med tre slag i -17 – og han skal trække på de gode minder i aften, når sejr nummer to skal kæmpes hjem. Nærmeste forfølgere er rutinerede Zach Johnson og Bronson Burgoon i -14. Emiliano Grillo lurer på et stærk slutspurt i -13.
Sebastian Cappelen slog i vandet på sit sidste hul (banens 9.) og måtte notere en ærgerlig dobbeltbogey, der sendte ham helt ned i bunden af feltet på 62. plads af de 65 i finalerunderne. Det er der ikke mange FedEx Cup points i og den amerikaniserede fynbo skal snart håbe på lidt medgang når han får muligheden i turneringerne.
Foto: Getty Images