I mange år havde Pebble Beach den måske lidt tvivlsomme ære at være USA’s dyreste golfrunde for greenfee-gæster. Nu har Shadow Creek GC i Las Vegas overtaget førertrøjen.
Shadow Creek, der bl.a. har lagt græs til The Match mellem Tiger Woods og Phil Mickelson, LPGA turneringer og PGA Tours CJ Cup, tager såmænd 1.000 $ for 18 huller, og som om det ikke er nok, så kræves det at man bor på et af nogle udvalgte MGM hoteller for overhovedet at få lov at spille der, og at man ankommer til banen i en MGM limousine, og den slags koster jo også en klatskilling.