Lucas Bjerregaard har gode muligheder for at klare cuttet i Honda Classic på PGA International i Florida. Efter første runde ligger han delt 48 i par, men fem birdies på den svære bane havde givet en bedre placering, hvis ikke der havde sneget sig to dobbeltbogeys ind på kortet.
Den første som resultat af et fireputt fra en situation, hvor det første lange putt var for eagle. Den anden efter en vandtur på et af banens sværeste huller.
Nordjyden leverede masser af fremragende spil og sluttede af med at hole et svært parputt på 17 og få birdie på sidste hul. Cuttet bliver formentlig på par eller +1.
Venezuelaneren Jhonattan Vegas fører i -6 foran Lucas Glover -5 og Zach Johnson, Ernie Els samt Ben Silverman -4.
Turneringen kan følges på Golf-TV, og man kan finde sendetiderne i gårsdagens historie.