Starten på NTT Data Pro Am på Fancourt Golf Estate i Sydafrika blev kaotisk, fordi et tropisk regnskyl udsatte starten med fem timer. Desuden blev spillet afbrudt pga. mørkets frembrud, så det er svært at overskue stillingen.
Sydafrikaneren Jacques Blauw (billedet/ Getty) blev færdig og fører i -9 foran Christoffer Bring, også færdig, i -7. I -7 finder man desuden Eddie Pepperell (15 huller) og JC Ritchie (12). De øvrige danskere ligger således: 11. Sebastian Friedrichsen -5 (12). 20. Nicolai Kristensen -4 (9). 115. Joachim B. Hansen +1 (12). 132 Søren Broholt Lind +2.
I Riyadh, Saudi Arabien, fører Some Lee, Sydkorea overraskende i -7 foran Esther Henseleit, Tyskland og Anna Bell Fuller, England -6.
Nanna Koerstz Madsen er bedste dansker i -3 som nr. 20, mens Emily Pedersen ligger som 58 i par og Nicole Broch Estrup som 75 i +1.
I Genesis Invitational er man kun godt i gang med første runde, men vi kan fastslå, at turneringen ikke bliver en succes for Rasmus Højgaard. Han spillede de første seks huller i +6 og ligger efter 15 huller nr. næstsidst (71) i +7.
Scottie Scheffler fører i et tiltagende regnvejr i -3 for 9 huller.