Sundhedsmyndighederne fraråder fortsat at rejse ud i verden, men det varer nok ikke så forfærdeligt længe inden muligheden byder sig. GOLFBLADET har samlet appetitvækkere på fem fantastiske baner, der venter derude.
Spanien
Skumsprøjt på Tenerife
Golfbanen Buena Vista er Spaniens svar på Pebble Beach i Californien. De sorte takkede klipper i vandkanten bliver angrebet af brændingen, der med mellemrum sender kaskader af vand ind over banen. Især på hullerne 10, 13 og 15, der spiller helt ud til kanten af Atlanterhavet, kommen man helt tæt på og kan høre lyden fra bølgerne og mærke vandstøvet i ansigtet.
Golfbanen ligger i det mest nordøstlige punkt på Tenerife, langt væk fra turiststrømme, omgivet af Tenomassivets klippevæg til den ene side og Atlanterhavets skumsprøjt til den anden.
De 18. huller på Buena Vista er tegnet af Seves Balesteros og åbnede i 2003. De første huller spiller lidt op ad i terrænet, og er som resten af hullerne ganske kuperet. Der står palmetræer, buske og kaktus hist og her. Nogle klipper stikker frem midt på banen og udgør en slags rough, men ellers er der masser af plads til at bruge sin driver.
Brændingen fra Atlanterhavet bliver kastes ind på lavaklipperne på denne uforglemmelige runde på Buena Vista Golf, som Balesteros har designet.
Thailand
Med caddie på Blue Canyon
Min caddie smiler bredt og hanker op i mine lejede køller. Klædt i en blå uniform med kasket og et stort hvidt tørklæde, der dækker kinderne og nakken imod solens stråler, løber hun nærmest ved siden af mig.
Jeg er kommet til Blue Canyon Country Club, der består af to 18 hullers baner og spiller the Lakes Course, som er en af de mest prestigefyldte mesterskabsbaner i Asien.
Blue Canyon er som om navnet antyder en kløft omkranset af frodige bakker. Her er naturlige søer og små bakker, som meget harmonisk indgår i layoutet. Man lægger især mærke til de mange bunkers, som er strøet ud både på fairways og omkring greens.
Banen er meget afvekslende og man skal nøje overveje, hvor man vil lande boldene, ikke mindst for at slippe udenom hasarderne. Men den føles meget fair, og indimellem ganske tilgivende. Det gælder bare om at nyde de smukke grønne fairways, klippet i skakternet mønster, og ikke mindst fornøjelsen af at putte på de let kuperede greens med en stimpmeter omkring de 9,5-10.
Efter runden føles klubhusets eksklusive badefaciliteter særligt behagelige.
Blue Canyon er golf på første klasse.
Irland
Ryder Cup banen fra 2006
Den Arnold Palmer-designede bane på The K Club levede fuldt ud op til forventninger om at skabe dramatik til Ryder Cup i 2006, og da finaledagen var omme stod det lysende klart, at Europa havde vundet en kanonsejr over USA med resultatet 18 ½ : 9 ½.
Ryder Cup-banen går for at være den mest udfordrende parkbane i Irland, og i alt fald også en af de mest spektakulære. Arnold Palmer har modelleret baneforløbet og konturerne fra et fladt til et let bølgende, og han har ledet vand fra floden Liffey på omveje ind på hullerne, mens de høje majestætiske træer er blevet stående uberørte. Slutresultatet er en bane, der blender ind med naturen og som i den grad appellerer til sanserne.
Ryder Cup-banen på The K Club spiller op ad det pompøse hotel indrettet med 134 værelser og præsidentielle suiter.
Skotland
Links i verdensklasse
De store vinduer i klubhuset præsenterer den vildeste udsigt på golfbanen Cruden Bay. Fairways ligger et godt stykke lavere end klubhuset og breder sig til begge sider. I baggrunde ses havet, der for en stund ligger dovent.
Cruden Bays historie går tilbage til 1899, da den navnkundige Tom Morris fra St Andrews og Archie Simpson designede de første 18. huller. Og, det er let at fornemme banens historie på vejen rundt. De ondulerede fairways og klitterne ligger der, som de altid har gjort.
Åbningshullet levner god plads til at lande bolden på fairway, og der er langt ud til de mandshøje buske med tornblad som står på siderne. Sanserne forkæles på hul 3, der spiller umanerligt smukt ned mod en flodudmunding og små gamle fiskerhuse, som står tagryg ved tagryg. Det bliver ikke mindre spektakulært på hul 5, hvor vi står på toppen af en klit for at spille over den næste til en let bølgende fairway, der ligeledes er indrammet af klitter i alle former og højder. Et par steder får man fornøjelsen af kig til stranden og havet.
Der er i den grad kælet for greenområderne, og bunkers er opbygget lag på lag og står knivskarpt. De meget store greens fylder som halve parceller og har ofte stejle runoffs, der kan sender bolden ud på en længere tur.
Det kan være udfordrende at forcere de høje klitter på Cruden Bay.
Frankrig
I hjertet af Médoc
Det er en fryd at spille golf på de flotte fairways på Golf du Médoc Resort, omgivet af fyrretræer og en utæmmet natur, mens en brise fra Atlanterhavet afkøler kasketten.
Golf du Médoc Resort, som ligger ca. 20 km fra centrum af Bordeau, består af to golfbaner på hver 18. huller samt et 4-stjernet hotel med spa.
Allerede i den spæde begyndelse, i årene 1989-1991, lagde mesterskabsbanen Châteaux course græs til den mindre professionelle turnering ”Open Professionel Circuit Pro 2000”, siden kom flere European Challenge-turneringer, samt European Tour i årene 1996-1999.
At spille Châteaux course leder tanken hen på de gamle engelske golfbaner i sandbæltet, som ligger omkring London. Man har en klar fornemmelse af en fast turf, og den vilde natur med lyng, buske og høje skovfyr er ligeledes med til at definere mesterskabsbanen. Særligt markant er roughen omkring fairwaybunkers, hvor der gror både lyng og mindre buske, og man vil givetvis også have de store, kuperede og meget velholdte greens i tankerne.
Hullerne er meget forskellige, fairways meget generøse og man bliver ofte udfordret af vinden.
Chateaux Course er kendetegnet ved de smukt formede bunkers og de store greens
Schweiz
Bjerggolf i Crans-Montana
Fra teestedet på første hul får man øje på den snebeklædte bjergtinde Weisshorn, der med sine imponerende 4.506 meter knejser over byen Crans-Montana og golfbanen Crans-sur-Sierre Golf Club.
Der var her at Lucas Bjerregaard i 2018 spillede sig til en fornem 2. plads i Omega European Masters og en præmiecheck på 2.071.558 kr., mens Thomas Bjørn vandt samme prestigefyldte turnering i både 2011 og 2013.
Den første gofbane i Crans-Montana åbnede i 1906 med 9 huller og to år senere udvidet til 18 huller. Dengang var golf en sport der næsten kun tiltrak engelske Lords og Ladies, men meget er ændret siden dengang englænderne spillede på “Haut Plateau”. Golfbanen har været vært for hvad der i dag kaldes Omega European Masters siden 1939, og er blevet redesignet flere gange. Den seneste store renovering skete i 1997 af selveste Severiano Ballesteros.
Der går en greenkeeper på greenen og blæser blade væk med et kæmpe monstrum. Tingene skal være i orden. Fairways, greens og greenområder står knivskarpt og det samme gør bunkers og semi-roughen omkring.
En sti fra hul 6 fører ud til til hul 7, wauw! Lyset skinner særlig kraftigt fra de højeste tinder, der er dækket af evig sne.
Hul 7 er et godt bud på signaturhullet. Det spiller på kanten af plateauet omgivet af bjergtinder. Fra Matterhorn til Mont-Blanc.
Dette hul som måler 303 meter fra back tee driver proerne selvfølgelig uden problemer.
Det siges, at en af den største udfordring på golfbanen er udsigten, der er forstyrrende smuk.
Golfbanen i Crans-Montana ligger i 1.500 meter omgivet af bjerge.
