Hæderkronede Sct. Knuds Golfklub i Nyborg holder niveauet, selvom klubben har sine udfordringer at slås med.
”Klubben har det fint, selvom vi selvfølgelig har vores udfordringer”.
Sådan det lyder ærligt fra Sct. Knuds Golfklub i Nyborgs formand gennem de seneste tre år, Jørn Nørgaard Nielsen.
Vi spiller en runde golf sammen på den hæderkronede bane og nyder en dejlig frokost i det nu efterhånden 10 år gamle, meget flotte klubhus, og det er lige så godt at besøge Sct. Knuds som det altid har været.
Den 64 år gamle golfbane, der ligger lige ved tilkørslen til Fyn over Storebæltsbroen fra Sjælland, er blandt mange golfspilleres favorit på grund af det skønne område den ligger i, med flere huller beliggende helt ud til Nyborg Fjord og med sine afvekslende huller, der både går gennem skov og åbent landskab. I mange år har Sct. Knuds i manges øjne været Fyns bedste golfbane, men den status er de senere år blevet udfordret; dels af Langesø ved Odense, og ikke mindst af åbningen af Great Northern i Kerteminde.
”Det kan godt mærkes, at Great Northern er kommet til. Vi har altid været kertemindernes golfklub, men det er jo helt naturligt, at mange derfra nu vælger at spille der, og det er bestemt også et fantastisk anlæg. Jeg vælger at se positivt på det, for selvom vi på kort sigt har mistet medlemmer til Great Northern, så er jeg sikker på at den bane vil tiltrække mange golfspillere til Fyn og det vil smitte positivt af på de andre baner, især på Sct. Knuds,” siger formanden, der har som ambition, at fremtidssikre den gamle klubs økonomi og udvikling i sin formandsperiode.
Skov- og naturbane
Sidste år mistede klubben ca. 100 medlemmer, en blanding af den helt naturlige afgang, konkurrencen fra Kerteminde og golfsportens generelle udfordring med at tiltrække fuldtidsmedlemmer. I Sct. Knuds nægter man dog at bøje sig og holder fanen højt i forhold til, at golf her altid har været og stadig er; en sport.
Der er kontinuitet i personalet; proen Simon Møller har mange år på bagen, og chefgreenkeeperen Thomas Kjær Nielsen arvede jobbet fra sin far. Han passer banen som var det hans private prydhave, dog uden at det hele bliver for pænt. Det er hans og klubbens ambition, at Sct. Knuds skal være en skov- og naturbane fremfor en manicureret parkbane. Fokus er på greens, teesteder og den generelle spilbarhed, der blandt betyder, at man nænsomt trimmer træerne, så den i forvejen ganske smalle bane ikke bliver for smal. Greens var på dagen flotte, tætte og velplejede. Men ikke hurtige. Det er de sjældent, og det skyldes den måde de i sin tid blev anlagt på. Det er vigtigere at bolden ruller ordentligt end decideret hurtigt.
Dyr luksus
Det ti år gamle klubhus er et af landets flotteste – ren luksus – men det giver udfordringer. Klubben lånte 15 mio. kr. til at bygge det, og de skylder stadig stort set samme beløb. Derfor er alle tanker om baneændringer og udvidelser sat på stand by. Som mange andre golfklubber, har man oplevet, at skiftende restauratører har haft svært ved at skabe en god forretning, men klubbens nye restauratør Jakob Krøll har fået godt fat. Han har valgt en elegant cafémodel med særdeles fornuftige priser og det ’pølsebræt’ med tre slags delikatesse pølse, fem dressinger, salat og smørristet brød var yderst delikat. Til 98 kr. er det et fund.
Banen har ikke ændret sig mange år. Den er ikke lang, men drilsk svær. Greens er små, fairways smalle. Det fantastiske par5 hul 16. langs fjorden er flere gange kåret til Danmarks bedste golfhul, mens også 4., 5., 12. og 14. er af højeste kvalitet. Smukke og udfordrende på samme tid. Undertegnede har en gang for mange år siden præsteret at lave birdie på alle banens fire par5-huller i samme runde, sådan gik det langt fra denne smukke solskinsdag i maj, men det er stadig muligt, og det er en del af charmen ved Sct. Knuds, at banen i den grad belønner gode slag, mens man med lidt held kan slippe af sted med det, når den ikke sidder lige i skabet. Men man skal ikke være for skæv, for så synker det i boldbeholdningen.
Sct. Knuds Golfklub går ind i sit 65. år med mod på fremtiden og kvaliteten i behold.
