Efter en sæson med en række af gode resultater, og et spil som vi husker Tiger for, så er der mange der spørger om han kan vinde flere majors trofæer end de 14 han allerede har i skabet. Den seneste major sejr er fra US Open 2008, så Tiger har fået travlt, såfremt han skal slå rekorden på 18 titler som Jack Nicklaus har.
En af de allerstørste golflegender, sydafrikaneren Gary Player, mener at det stadig er muligt for Tiger at nå rekorden, hvis han kan holde sig fit og fri af skader. 82-årige Player er et fremragende eksempel på en spiller som fysisk kunne holde ved, også i en høj alder; Gary Player vandt sin sidste PGA turnering som 63-årig. Tiger er 42, så der er stadig tid mener Player. ”Det var tydeligt at sejren i The Tour Championship, viste at Tiger stadig har sulten, lysten og den vigtige fandenivoldskhed for at vinde, og det er det allervigtigste, men fysikken skal selvfølgelig kunne klare det”, udtalte Gary Player for nylig.