I halvanden time var spillet afbrudt pga. storm over Torrey Pines under Farmers Insurance Open ved San Diego, og resten af tiden var forholdene uberegnelige, fordi vinden kom i stød eller pludselig lagde sig. På Gettys billede spekulerer Sahith Theegala over, hvad der er ved at ske med hans bold. Til slut blev spillet afbrudt pga. mørke.
På det tidspunkt havde ti spillere trukket sig og adskillige var kommet i klubhuset på en af de to baner med scorer på 80 eller mere.
Vejret kostede bl.a. Niklas Nørgaard finalerunderne, uanset hvordan det går de spillere, der stadig mangler at færdiggøre runden. Han gik i +6, og i samlet -4 ligger han som nr. 96, tre slag fra cuttet, der aktuelt tegner til at blive +1. En ærgerlig debut på PGA, men en, han ikke skal tage sig alt for tungt.
Den førende Ludvig Åberg gik i +3 og ligger i -4 sammen med Lanto Griffin. der var blandt de få, der kunne notere sig for par eller bedre. Parret er et slag foran Danny Walker.
Verdensranglistens nr. 1, Hideko Matsuyama, måtte notere +3, men klarede sikkert cuttet, da han ligger som nr. 26 i -1.