Av, de ser cool ud, de nye sorte SM8 wedges fra Vokey
Titleist har lavet en begrænset serie af Bob Vokeys SM8 wedges, i en Jet Black finish, som godt nok ser lækker ud. For at fuldende det elegante indtryk, så er skafterne og i Black Onyx og grippet selvfølgelig også sort. De er lavet fordi en lille gruppe tourspillere foretrækker en helt matsort finish, og så fordi de bare er fede at se på. Prisen er 1.499 kr. og de fås i alle 23 loft, bounce og grind kombinationer. Titleist har også lanceret deres T100 og T200 jern i en stealth black finish; lyder som det ideelle set-up til golfspillende arkitekter.