Både Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard faldt tilbage i stillingen på anden runde af WGC-FedEx St. Jude Invitational.
Thorbjørn til en delt 18. plads efter en runde i +1 med birdie på sidste, og Lucas helt tilbage til en 52. plads efter en 74’er (+4) på TPC Southwind i Memphis. Den kom også i hus takket være dagens blot anden birdie for hans vedkommende, der kom på 9. hul, der var hans sidste.
Heller ikke Jon Rahm havde en god dag efter torsdagens 62’er, men han fik rettet op på det med et par sene birdies, og ligger på delt andenplads i -7, sammen med Cameron Smith, Patrick Cantley og Billy Horschel, og i front ligger Matthew Fitzpatrick på 9 under par efter en fin runde i 64.
Foto: Getty Images