Fredag var en nostalgisk dag på Golfclub München Eichenried, da Bernhard Langer ikke klarede cuttet i BMW International Championship og dermed afsluttede sin karriere i DP World Tour. Cuttet blev -2, og Langer sluttede i par. Dagen igennem blev der afspillet hilsener til ham fra andre europæiske spillere Mellemrummene blev kortere, da det efterhånden stod klart, at han ikke fik weekenden med.

I toppen af turneringen ligger før weekenden skotten Ewen Ferguson -13 foran Romain Langasque -11. Jeff Winther og Thomas Bjørn gik begge i -4 og ligger som delt 8 i -7. Fornemt af Bjørn, og vi krydser fingre for, at det fortsætter.

Også Søren Kjeldsen får weekenden med som nr. 33 i -4, mens det er slut for Niklas Nørgaard -2, Søren Broholt Lind og Sebastian Friedrichsen i +1 samt Jonathan Gøth-Rasmussen +5.

Der er udsigt til uvejr over München lørdag, og derfor sendes feltet ud fra kl. 7.40 til kl. 9.30 fra såvel 1 som 10 i håb om at nå at blive færdige. TV sender fra kl. 9.

Aramco Teams Series sluttede fredag, hvor Emily Pedersen (billedet/ Getty) sluttede fornemt af med en runde i 67 slag, ti slag bedre end første runde onsdag. Hun rykkede dermed frem som nr. 8 i -3, mens Nicole Broch Estrup blev nr. 17 i par og Smilla Tarning Sønderby nr. 66 i +12.

Vinder blev Leona Maguire, Irland -8 foran Maria Hernandez, Spanien -7.

På LET ACCESS Tour var der cut i PGA Championship Gothenburg, men det var Natacha Høst Husted ikke i nærheden af. Hun deler nemlig føringeni par med Helen Tamy Kreuzer, Tyskland, mens Cecilie Finne-Ipsen er nr. 3 i +1. Også Puk Lyng Thomsen som nr. 45 i +11 samt Fie Olsen og Cecilie Leth-Nissen som nr. delt 52 i +12 klarede cuttet.

 

Forrige artikelTo Great Northern-triumfer på få timer
Næste artikelBjørn nr. 9 – Olesen klarede cuttet – Natacha Høst Husted vandt
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.