Forfølgerne sejtrak i US Open på moving day, men da spillerne i toppen kom på banen, blev der scoret birdies igen. Det trækker op til en tociftret vinderscore, da Gary Woodland nu fører i -11 foran Justin Rose -10 med Brooks Koepka, Chez Revie, Louis Oosthuizen -7 og Rory McIlroy -6 på respektfuld afstand.
I Meijer LPGA Classic var begivenhederne på flere ledder vanvittige. Tag Nanna Koerstz Madsens for-9: bogey-bogey-par-bogey-birdie-birdie-birdie-birdie-bogey, altså par på for-9. Der fulgte syv par, en birdie og en bogey til en runde i par og en placering som nr. 52 i -4 samlet.
I toppen startede Brooke Henderson (billedet med søsteren som caddie) med et klart forspring, men blev indhentet af tre spillere, så fire lå i -16, Lexi Thompson efter en runde i -10. Henderson havde imidlertid tre huller tilbage, og da hun fik birdie på alle tre, fører hun i -19 foran Annie Park -17, Lexi Thompson og Brittany Altomare -16.
I Forsyth Classic på Symetra Tour startede Malene Krølbøll dagen med to birdies og lå i en times tid på fjerdepladsen. Så fik hun bogey på 12 og siden dobbeltbogey på 16, men selv om der er enkelte spillere tilbage på banen, er cuttet intet problem, da hun ligger som 40 i -1.