En golfbane på Costa Blanca er blevet præmieret. Spaniens ”nykårede” bedste golfbane ligger i Orihuela Costa, Alicante. Las Colinas Golf & Country Club vandt World Golf Award prisen i 2020. Corona eller ej, så fortsætter golfspillet I Europa, og nu løsner det jo op fra udenrigsministeriet, med region opdelingen i de Sydeuropæiske lande, så det bliver muligt at rejse på golfferie i foråret 2021.

Las Colinas Golf & Country Club i Campoamor, ligger lige syd for Alicante, har en meget høj standard og man er ikke gået på kompromis med design, interiør, kvalitet eller miljøvenlighed i det hele
taget. Hvad enten du er feriegæst i de flotte og moderne lejligheder/villaer, eller du blot er kommet for at spille den smukke 18-hullers golfbane en enkelt gang, er du sikker på en kvalitetsoplevelse af de helt store. Der er mulighed for kombination med et golfophold i enten Mojacar eller Aguilas, og med 1 spillerunde på denne fantastiske bane inden hjemrejsen fra Alicante, banen ligger jo ikke så langt fra Alicante lufthavn, så man kan spille denne bane, som en perfekt afslutning på en golftur, hvis man ikke ønsker at booke et længere ophold her på dette resort.

Spændende bane, uanset handicap. Banen er en 18-huller par 71 mesterskabsbane, med brede fairways og til tider udfordrende greens. Der er hele 5 tee-steder, hvor banen fra sort tee er 6.377meter og fra rød tee 4.615 meter.
De første 9 huller har forholdsvise korte par 3 og 4 huller og kun et enkelt men langt par 5 hul, som til gengæld kræver, at man har styr på sine slag, da greenen er omkranset af både vand og bunkers. Hul 10 til 18 er noget længere og hullerne er udfordrende og sjove at spille.
Overalt har man en dejlig udsigt, både til middelhavet og det smukke landskab omkring banen.
Her findes også tennisbaner, fitness, cykeludlejning m.m. samt fri adgang til Beach Club, som ligger på resortets private strand på La Glea stranden.

Der er handicapbegrænsning for mænd på 28 og kvinder 36.
Las Colinas Golf & Country Club er unik mesterskabsbane, og helt sikkert et besøg værd.

Forrige artikelSubaru satser stort på Danmark – prisfald på alle modeller!
Næste artikelSkab liv på Driving Rangen.
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.